Gaia's Børn

Giganterne: Disse blev født af det blod som dryppede på Gaia's skød fra Uranos' afskårne lem. De havde menneskeskikkelse med slange ligende haler. Som andre af Gaia's børn angreb de også Olympen og selvom guderne klarede sig følte Zeus sig nødsaget til at få en søn med en dødelig kvinde da Giganterne ikke kunne dræbes af guder. Herakles var denne søn som hjalp guderne i det store slag mod Giganterne. Herakles fik dræbt hver enkelt af dem med forgiftede pile.
Links: Gaia, Uranos, Herakles, Zeus

Tyfon: Tyfon var Gaia's største barn. Den ragede op over bjergene, dens hoved rørte ved stjernerne og dens arme strakte fra solens opgang til solens nedgang. Endvidere voksede der hundredevis af slanger ud fra dens overkrop som brølede som hundredvis af brølende tyrer. Af vinger havde den tusindvis. Dens fødested var en bjerghule i Kilikien.

Tyfon var endnu et af Gaia's forsøg på at udrydde de nye herrer hvilket Tyfon forsøgte ved hjælp af kæmpe flammer. Dette fik Zeus til at reagerer og han slyngede gang på gang sine lyn imod det. Efter en lang kamp blev Tyfon tvunget i knæ hvor den prøvede at komme Zeus til livs ved at skære hans knæhaser af som han så gemte i sin hule. Hermes stjal dem tilbage til Zeus som så opsøgte Moirerne (skæbnegudinderne) for at bede om hjælp.

Disse gav Tyfon en trylleurt ved navn kun-en-dag og fortalte ham den ville styrke ham. Tyfon tog den i troen at den ville hjælpe ham men dette var ikke tilfældet. Zeus forfulgte nu Tyfon efter at have fået sine knæhaser tilbage og endte også med at Tyfon faldt død ned i Theakien hvor bloddet oversvømmede landskabet Haimonien. Zeus tog derefter liget med til Sicilien hvor han begravede det under Ætna. Andre navne: Tyfous, Tyfaon & Tyfos.
Links: Hermes, Moirerne, Gaia, Zeus

Hekatoncheirerne: Dette var tre kæmper med 100 arme og 50 hoveder. De var sønner af Gaia og Uranos og brødre til Titanerne og Kykloperne. Deres navne var: Braireos, Gyes og Kottos.

Deres fader Uranos forviste dem til Tartaros hvorfra Zeus senere befriede dem. Efter deres befrielse hjalp de Zeus til sejr over Kronos og de andre Titaner.
Links: Kronos, Kykloperne, Zeus, Uranos, Gaia


Sidst Opdateret: 03-09-2011 19:55:58
Copyright © 2002 - 2011 Nathali Eg