Del på Facebook

Artemis

Artemis var en jomfruelig gudinde for jagt og dyr. Endvidere også gudinde for menneskers frugtbarhed. Hun var datter af Zeus og Leto hvilket gjorde hende til Apollon's tvillingesøster.

Artemis var ikke glad for at folk kom ind på hendes område hvilket kan ses i nogle af de historier der er om hende. F.eks. forvandlede hun Aktaion til en hjort da han under en jagt så hende bade. Hans egne hunde sønderev ham bagefter.

Da nymfen Kallisto brød hendes kyskhedsløfte forvandlede Artemis hende til en bjørn. Sammen med Apollon dræbte hun Niobe's børn med en regn af pile da denne prisede sig lykkeligere end Leto.

Kong Agamemnon dræbte engang en af Artemis' hjorte hvilke gjorde at hun stoppede vinden lige ud for Aulis så han ikke kunne sejle videre. Agamemnon måtte ofre sin datter Iphigeneia før hun lod dem sejle. Artemis reddede dog pigen.

Artemis havde et følge af nymfer og på jagten ledsagede Orion og hendes præstinde Iphigeneia hende. Hendes attributter var bue og pil.

Artemis var en gammel guddom hvilket også kan ses på de menneskeofringer der blev gjort. På Delos er det blevet sagt at kvinder ofrede deres hår til Artemis.

Hendes kultstatue i Ephesos blev sagt at være den største i antikken og et af verdens underværker. Statuen forestillede hende med mange bryster eller som andre mener tyretestikler.

Links: Apollon, Orion, Zeus, Kallisto, Niobe, Iphigeneia, Agamemnon


Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg