Del på Facebook

Poseidon

Poseidon var en græsk havgud, gud for vand (underjordiske floder og kilder), storme og jordskælv. Desuden var han skytsgud for fiskere.

Poseidon var søn af Titanparret Kronos og Rhea. Broder var han til Demeter, Hades, Hestia, Zeus og Hera. Hans hustru var havnymfen Amphitrite med hvem han var fader til Triton. Af øverige sønner kan nævnes Antaios, Orion og Polyphemos som han fik med andre end hans hustru.
I skikkelse af en hest avlede han desuden Pegasus sammen med Medusa.

Efter Poseidon var blevet født slugte hans fader Kronos ham men Zeus gav Kronos en gift som fik ham til at kaste ham og hans søskende op. Da først Kronos var styrtet delte Zeus verden imellem Poseidon, Hades og ham selv. Poseidon fik havet. Olympen var gudernes hjem og et fælles sted.

Guden her var den der skabte den første hest. Dette gjorde han i en konkurrence mellem Athene og ham selv da man skulle se hvem der var mest egnet til byen Athen. Poseidon skabte en hest hvilket guderne som skulle bestemme hvad der var bedst for byen, synes var fantasisk. Athene skabte til gengæld et oliventræ og vandt da det kunne bruges bedre end en hest og var et udtryk for fred mens hest mere var et udtryk for krig.

Poseidon afbildes ofte i en vogn trukket af heste mens han farer over bølgerne. I hans følge er der Nereider og Tritoner. Poseidon's attribut er en trefork.


Sidst Opdateret: 05-02-2017 13:15:30
Copyright © 2002 - 2017 Nathali Eg